Metoder og tilgange
Familieterapi
Det beror altid på en individuel vurdering af problematikken, hvilke metoder jeg anvender.
Min tilgang er emotions- og tilknytningsfokuseret – og jeg arbejder i overensstemmelse med den teori og forskning, der eksisterer indenfor udviklingspsykologi, tilknytningsteori og den nyeste hjerneforskning.
I er som forældre de vigtigste mennesker i jeres barns liv, og det er derfor altid i tæt samarbejde med jer, at jeg søger at understøtte en positiv udvikling.
“Jo mere komplekse problemstillinger, jo mere forfinede forståelser skal vi have i spil.“
Individuel terapi
Jeg arbejder med afsæt i forskellige metoder og tilgange, alt efter hvad den enkelte problematik kalder på.
Min tilgang er grundlæggende emotions- og tilknytningsfokuseret og bygger på den antagelse, at den primære drivkraft i al menneskelig adfærd er drivkraften mod forbundethed.
Du vil opleve, at jeg i terapien arbejder med at skabe et trygt ståsted, hvorfra vi sammen kan arbejde med, at du kommer tættere på dig selv og dine ønsker om forandring.
“Når terapi er virksom, så overkommer vi sammen de blokeringer, der spærrer for vores fulde livsudfoldelse.”
Parterapi
Jeg arbejder emotionsfokuseret i arbejdet med par og er efteruddannet i metoden EFT (EmotionsFokuseret parTerapi).
EFT-modellen er en evidensbaseret tilgang, der tager sit afsæt i tilknytningsteori og den nyeste hjerneforskning. Den grundlæggende antagelse i tilgangen er, at behovet for tryghed og tilknytning i vores nære relationer er nødvendigt for vores overlevelse og livsudfoldelse.
Når vi lykkes i parterapien, vil I opleve, at I opnår en større bevidsthed om de uhensigtsmæssige mønstre og dynamikker, som tager jer væk fra hinanden – således at det herigennem bliver lettere at bremse og erstatte disse med samspil, der er præget af en større grad af sårbarhed og følelsesmæssig tilgængelighed overfor hinanden.
Statistikken siger, at omkring 70-75 % af alle par, som prøver EFT-parterapi, rykker sig fra at opleve frustrationer og konflikter til oplevelsen af et mere trygt og levende parforhold.
“Problemer i parforholdet er noget af det mest belastende for vores sundhed og livskvalitet – det kan være absolut livsforandrende at tage hånd om relationen til dem, vi elsker mest”
CV
Erhvervserfaring:
2021- Privatpraktiserende psykolog i egen praksis
2019 – 2021 Psykolog v. Familiehuset i Tårnby kommune
2015 – 2019 Psykolog v. Bülowsvej – for børn og familier
2013 – 2015 Psykolog v. Rådgivning og forebyggelse i Gribskov kommune
2012 – 2013 Psykologfaglig praktikant i Børneringen under specialist i børnepsykologi Grethe Kragh Müller
2010 – 2012 Prinsesse Thyras Børnehus, Nørrebro
2008 – 2009 Observations og behandlingshjemmet Sanderumhus i Odense
2006 – 2007 Frivillig på børnehjem i Guatemala
2003 – 2006 Rumleby Børnehave i Odense
Uddannelse:
2016 Autoriseret af Psykolognævnet
2013 Kandidatgrad i psykologi ved Københavns universitet
2003 Studentereksamen ved Tornbjerg gymnasium i Odense
Efteruddannelser:
2019 Emotions Fokuseret Parterapi ved Jette Simon
2018 Emotions Fokuseret Familieterapi ved Jette Simon
2018 “No kids in the middle” – gruppelederuddannelse
2018 Certificeret Marte Meo-terapeut
2015 Theraplay-uddannnelsen trin 1
2014 Narrativ gruppelederuddannelse ved Gunnar Eide og Ingelise Nordenhof
Kurser:
2014 Intervenerende børneundersøgelser i et udviklingsorienteret perspektiv
2014 Sorg og krise-intervention
2014 Anvendelse og tolkning af RIAS
2012 ISTDP og 3. bølge kognitiv terapi